I lyset af drag
I Danmark udfolder drag sig i en blanding af glitter, humor og alvor. Det er et miljø, og en kunstform og et fællesskab. I løbet af fire uger har dette projekt dokumenteret
dragmiljøet på tværs af byer og scener fra Drag Extravaganza i Aarhus til Fuck’d Up Dragshow på Forbrændingen i Valby, fra Drag Bingo med Diana Diamond i København til Gender Varieté i Demokratiets Hus, fra Halloween Spectacular i Århus til Nattens Dronning i Odense.
Drag er mere end performance. Det er håndværk, forberedelse og transformation. Det er timer foran spejlet, syning af kostumer, sminke der forvandler, og scenerum der for en aften åbner sig for nye identiteter. Her skabes drags, der både forstørrer og udfordrer køn og normer, og som samtidig skaber plads til glæde, fællesskab og frihed.
Formålet med denne bog er at vise drag i et smukt og værdigt lys. Billederne søger ikke at forklare, men at lade dragmiljøet stå frem som det er stærkt, kreativt og fuld af energi. Gennem fotojournalistiske skildringer fra både backstage og på scenen inviteres læseren tættere på en side, der sjældent får så meget plads i offentligheden. Bogen er et portræt af et dansk dragmiljø i udvikling. Et miljø, hvor både queens og kings søger grænser og skubber til dem gennem kunsten. Samtidig er det en hyldest til scenen, til menneskene bag, og til det mod, det kræver at stille sig i rampelysets skær.